Den tidligere Liverpool-back José Enrique har i dag indstillet fodboldkarrieren i en alder af 31 år. En knæskade er årsagen.
Den spanske back José Enrique har følt sig tvunget til at stoppe fodboldkarrieren i en alder af 31 år. En alvorlig knæskade betyder, at han er nødt til at prioritere sit helbred.
Enrique spillede i sidste sæson 27 kampe for spanske Zaragoza i den næstbedste række.
Han startede karrieren i Celta Vigo, derefter tog han til Valencia og siden hen Villarreal, hvor han fik sit store gennembrud i sæsonen 2006/2007.
Newcastle hentede ham herefter til klubben, hvor han igennem fire sæsoner opnåede 129 kampe. Liverpool købte backen i 2011, og han spillede for The Reds frem til 2016, hvor han i alt spillede 99 kampe.
Derfra tog han retur til spansk fodbold, hvor han skrev kontrakt med Zaragoza, som altså blev hans sidste klub i karrieren.