Officielt: Farlige Frank stopper karrieren

0

Frank KristensenFC Midtjylland-legenden, Frank Kristensen, har i dag valgt at indstille sin fodboldkarriere i en alder af 37 år. I stedet bliver han angrebstræner i FCM.

FC Midtjyllands 37-årige Frank Kristensen kan både bryste sig af at være den med flest kampe på cv’et samt den som har scoret mest i FCM’s historie. Men nu nulstiller målræven sigtekornet.

“Farlige Frank” har valgt at stoppe karrieren i dag. I stedet skal han være angrebstræner samt massør i FCM.

“Det er den klub, der har givet mig chancen for at spille fodbold, og jeg skylder FC Midtjylland meget. Jeg håber, jeg kan give noget af det tilbage henover de næste 30 år,” fortæller Frank Kristensen i en pressemeddelelse og uddyber:

“Jeg er taknemmelig for alle de oplevelser, jeg har fået med FC Midtjylland. Da jeg løb rundt som 17-18-årig og gik på handelsskolen havde jeg ikke forventet, at fodbold skulle fylde det meste af mit voksenliv.”

“Der har været så mange store oplevelser med sølv- og bronzemedaljer, pokalfinaler og europæiske kampe. Der har været mange fede oplevelser, og så er det bare en fed oplevelser hver gang, man scorer.”

Frank Kristensen har leveret 133 mål i sine 352 kampe for FC Midtjylland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE