
Foto: Shutterstock
Quique Setien nåede blot at være cheftræner for FC Barcelona i omkring syv måneder, da han afløste Ernesto Valverde i januar måned.
61-årige Setien er nemlig blevet fyret i dag, oplyser klubben.
Samlet set nåede han at stå i spidsen for holdet i 25 kampe, hvoraf man hentede 16 sejre, fire uafgjorte og led fem nederlag.
FC Barcelona har endnu ikke oplyst, hvem den nye cheftræner er, men ifølge flere medier, så bliver det klubikonet Ronald Koeman.
Klubben oplyser dog, at erstatningen for Setien ventes annonceret i løbet af de næste dage.