Officielt: FC Midtjylland har Sviatchenkos afløser klar

0

FC MidtjyllandFC Midtjylland bekræfter, at man har lejet finske Daniel O’Shaughnessy fra Brentford i den næstbedste engelske række.

En af Superligaens største profiler blev i skikkelse af Erik Sviatchenko for nyligt solgt til Celtic i den skotske liga, men nu de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland afløseren klar, da man har lejet Daniel O’Shaughnessy.

Den 21-årige finne har siden år 2014 været ejet af FCM’s søsterklub Brentford, men har aldrig optrådt for klubbens bedste mandskab – i stedet har han været udlejet til Braintree Town og nu altså FC Midtjylland, som efter en succesfuld prøvetræning har valgt at hente forsvarsspilleren.

”Jeg ser frem til foråret i FC Midtjylland, hvor jeg forhåbentlig kan tilkæmpe mig noget spilletid,” udtaler finnen til klubbens hjemmeside, hvorefter han uddyber.

”Det har været en god uge i klubben med god træning. Det er nogle gode holdkammerater, og alle har været venlige og taget godt imod mig.”

Daniel O’Shaughnessy har optrådt to gange for det bedste finske landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE