Officielt: FCK køber forsvarer for 30 mio. kr.

0
FC København

Foto: Fodbold-transfers.dk

FC København har styrket forsvaret med 23-årige Munashe Garananga, der er blevet købt fri belgiske KV Mechelen.

FC København har taget afsked med David Khocholava, som har indstillet karrieren.

Klubben har dog handlet hurtigt og sikret sig hans erstatning.

Valget er faldet på den 23-årige forsvarsspiller, Munashe Garananga, som er blevet købt fri belgiske Mechelen.

Garananga har skrevet under på en fireårig kontrakt.

Transfersummen lyder angiveligt på cirka 30 millioner kroner.

Munashe Garananga skiftede til Mechelen for bare 160 dage siden fra moldoviske FC Sheriff.

“Vi henter en spiller som har præsteret utrolig stærkt i den belgiske liga, og som har gjort opmærksom på sig selv efter han har taget nogle store skridt på kort tid,” siger sportsdirektør Sune Smith-Nielsen til FCK.dk og tilføjer:

“Scouting-teamet med Andreas Hintze i front har gjort deres arbejde flot, og de har fulgt Munashe igennem lang tid. Det har været åbenlyst at vi har manglet en spiller til denne position, og det har vi nu dækket ind med tilgangen af Munashe.”

FCK’s cheftræner Jacob Neestrup glæder sig over tilgangen.

“Vi får en fysisk stærk spiller, som er dygtig med bolden. Det vil hjælpe os i den måde, vi gerne vil forsvare på, og også i opspillet. Vi ser frem til at bringe Munashes kvaliteter ind på holdet og samtidig lære ham bedre at kende,” siger Jacob Neestrup til FCK.dk.

Garananga er blevet udstyret med trøje nummer fire.

Officielt: AaB ophæver med serbisk angriber
Bekræftede startopstillinger: Spanien - Frankrig

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE