Officielt: FCK sælger angriber til FCV

0

FC VestsjællandFC København har vinket farvel til 19-årige Younes Felfel, der de næste to år er på kontrakt i FC Vestsjælland.

Younes Felfel har ikke fået sit endelige gennembrud på FC Københavns førstehold, og vejen til spilletid er ikke blevet kortere for angriberen i denne sæson.

Herfor tager den 19-årige angriber nu konsekvensen og skifter fra hovedstadsklubben til FC Vestsjælland.

”Jeg har haft fantastiske år i FC København – både som senior og ungdomsspiller – så det er selvfølgelig lidt vemodigt at tage af sted. Men jeg ser også frem til at spille på højt niveau og være med til at gøre en forskel for FC Vestsjælland,” siger Felfel til FCK’s hjemmeside.

Younes Felfel har fået en toårig kontrakt. Han skal blandt andet løfte arven fra Dennis Sørensen og Rasmus Festersen i førstedivisionsklubbens angreb.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE