Officielt: FCK udlejer Kaufmann til tysk klub

0
Officielt: FCK udlejer Kaufmann til tysk klub

Foto: Shutterstock

FC København har valgt at udleje 21-årige Mikkel Kaufmann til 2. Bundesligaklubben Karlsruher SC, efter han er vendt hjem fra et lejeophold hos Hamburger SV.

Sidste sommer skiftede Mikkel Kaufmann fra FC København til Hamburger SV på en lejeaftale, der gjaldt for hele sæsonen.

Efter en svær start i 2. Bundesligaklubben sluttede Kaufmann af med nogle stærke præstationer, men han vender ikke hjem til FCK til næste sæson.

Superliga-vinderne oplyser således på sin hjemmeside, at man har valgt at udleje angriberen til Karlsruher SC.

Aftalen gælder hele den kommende sæson, og FCK-sportsdirektør Peter Christiansen ser det som en god udviklingsmulighed.

”Mikkel har gjort det fornuftigt i HSV, og det har givet en del interesse for ham. Nu har vi lavet en aftale med Karlsruher, hvor han den kommende sæson får muligheden for at udvikle sig i en fin klub. Her er der gode muligheder for kontinuerlig spilletid, som han har længere vej til i FCK,” udtaler Peter Christiansen ifølge fck.dk.

Mikkel Kaufmann står samlet set noteret for 38 kampe for FCK’s førstehold, hvor han har leveret to scoringer og to oplæg.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE