Officielt: FCM forlænger med venstreback

0

Officielt: FCM forlænger med venstrebackFC Midtjylland har i dag udstyret den talentfulde ventreback, 17-årige Anders Poulsen, med en fuldtidskontrakt, der gælder i tre år.

FC Midtjylland gav fuld spilletid til den 17-årige ventreback, Anders Poulsen, i starten af december måned.

I dag har Ulvene så valgt at belønne den unge spillers præstationer med en fuldtidskontrakt. Aftalen er gældende i tre år.

“Andreas har vist en rigtig god udvikling, og han har allerede som første års u19-spiller haft debut i Alka Superligaen, hvor han spillede med rutine og ro og gjorde en rigtig god indsats. Han er helt klart fremtidens venstre back for FC Midtjylland,” siger sportsdirektør Claus Steinlein til FCM’s hjemmeside og uddyber:

“Han har potentiale til at gå hele vejen. Med den rigtige tålmodig og ydmyghed og med hårdt arbejde, så kan han gå hele vejen og komme ud i Europa og spille og forfølge sin store drøm.”

Anders Poulsen vil gerne blive en profil, før han forlader ulveflokken.

“Jeg vil spille mig ind på holdet og få en masse kampe i Superligaen og gøre mig til en profil. Så må vi se, hvad fremtiden bringer, men jeg håber at blive i klubben så længe som muligt, og at jeg kan blive en profil i Superligaen,” siger Poulsen.

FCM har i øjeblikket Filip Novak som førstevalg på positionen, mens SønderjyskE’s Marc Dal Hende ankommer til sommer. Han skrev forleden dag en fireårig kontrakt med midtjyderne.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE