Officielt: FCM henter Michael Falkesgaard

0

Officielt: FCM henter Michael FalkesgaardFC Midtjylland har fredag præsenteret Michael Falkesgaard som ny forstærkning. Han skifter fra OB til sommer på en fri transfer.

FC Midtjylland har hentet en ny keeper fra ligarivalerne OB. Der er tale om 25-årige Michael Falkesgaard, der skifter til midtjyderne transferfrit til sommer.

25-årige Falkesgaard har signeret en toårig kontrakt med FCM.

“Der er stor konkurrence på pladsen i Midtjylland, og sådan skal det være. Vi henter Michael ind, fordi vi ser et stort potentiale i ham, som vi mener, vi kan forløse her i Midtjylland,” siger sportsdirektør Claus Steinlein til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Det er klart, at han har haft nogle forløb, hvor han er blevet afbrudt i sin udvikling, men jeg tror på, at han over den her toårige kontraktperiode kan udvikle sig hos os.”

Falkesgaard har hidtil stået fire førsteholdskampe for OB. Tidligere har han stået 12 kampe for Brøndby IF.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE