Officielt: FCM køber belgisk højreback

0
Officielt: FCM køber belgisk højreback

Foto: Unisport

FC Midtjylland har hentet forstærkning til højreback-positionen ved at snuppe Dion Cools i Club Brügge.

FC Midtjylland har jagtet en ny spiller til højreback-positionen, og ham er man lykkedes med at skrive kontrakt med på Deadline Day.

Der er tale om 23-årige Dion Cools, som er købt i Club Brügge. Han har fået en kontrakt frem til sommeren 2023.

“Med Dion Cools skærper vi konkurrencen på backpositionen, hvor vi i forvejen råder over et meget stærkt førstevalg i Joel Andersson. Vi får endnu en spiller med masser af kvalitet og et enormt potentiale, så vi er meget glade for denne aftale,” siger Svend Graversen i en pressemeddelelse.

Hovedpersonen selv afslører, at han talte med Alexander Scholz inden skiftet.

“Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater og staben omkring holdet. Jeg har talt en del med Alexander Scholz, som jeg kender fra Club Brugge, og han talte meget varmt om FC Midtjylland,” siger Dion Cools.

Cools står desuden noteret for 18 belgiske U21-landskampe, hvor han også har nettet fire gange.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE