
Foto: Shutterstock
Bare tre førsteholdskampe for FC Midtjylland var hvad kantspilleren David Akintola nåede at spille.
Onsdag blev den 25-årige spiller nemlig solgt til tyrkiske Adana Demirspor.
I sidste sæson var han udlejet til tyrkiske Hatayspor, som han spillede 37 kampe for, hvor han scorede syv mål og leverede syv assists.
“David har gjort det godt i den tyrkiske liga, og han fortjener at få muligheden for at fortsætte der. Det er en god løsning for alle parter, at vi har fået den her aftale i stand. Vi ønsker ham held og lykke fremover,” siger sportschef Svend Graversen til FCM’s hjmmeside.
Akintola kom til FCM’s akademi tilbage i 2014, og siden da har han været udlejet til Thisted, Jerv, Haugesund, Rosenborg og Amonia Nikosia, og altså senest tyrkiske Hatayspor.