Officielt: FCM udlejer midtbanemand

0
Officielt: FCM udlejer midtbanemand

Foto: Unisport

FC Midtjyllands midtbanespiller Sammy Skytte skal i den kommende sæson spille på leje i norske Stabæk. Det bekræfter de danske vicemestre.

Sidste sommer købte FC Midtjylland den unge midtbanespiller Sammy Skytte i Silkeborg, som dengang netop var rykket ud af Superligaen.

Skytte blev dog med det samme udlejet til AC Horsens, hvor han spillede i hele sidste sæson. Og også i den kommende sæson skal Skytte udlejes.

FC Midtjylland meddeler nemlig i dag, at den teknisk stærke midtbanespiller i det næste år skal tørne ud for den norske Tippeliga-klub Stabæk.

Ifølge FCM-lejren giver lejeaftalen god mening for Skytte.

“Udlejningen af Sammy sker for at give ham de bedste betingelser for at komme ind på vores hold. Det er det, vi arbejder hen imod, og udsigten til kontinuerlig spilletid hos Stabæk gør skiftet til en god case for alle parter,” udtaler FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Sammy skal gøres klar til FC Midtjyllands hold og toppen af Superligaen, og derfor skal han i den kommende tid ind og være en bærende spiller på den centrale midtbane hos Stabæk.”

22-årige Skytte har kontrakt med FCM frem til sommeren 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE