
Foto: Shutterstock
Den 26-årige midtbanespiller Nicklas Røjkjær er tilbage i dansk fodbold.
Han har skrevet kontrakt med FC Nordsjælland, som har købt ham fri af kontrakten med svenske Mjällby AIF.
Røjkjær har en fortid i FC Fredericia, Silkeborg IF, Esbjerg fB og Viborg FF.
I indeværende sæson af Allsvenskan har han spillet 14 kampe, scoret fem mål og leveret fire assists.
“Nicklas Røjkjær er en midtbanespiller, der kan bidrage i spillet mellem linjerne og være med til at skabe chancer og selv komme til afslutninger. Han er en spiller, der passer godt til vores spillestil, for han er god med bolden og dygtig i spillet i de små rum.”
“Desuden betyder hans alder og erfaring, at han bliver en stabilitetsspiller, der både selv kan udvikle sig videre og samtidig være en spiller de unge talenter kan støtte sig op ad,” siger fodbolddirektør, Alexander Riget, til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Han har været gennem en imponerende udvikling fra at være topspiller i den næstbedste danske række til nu at være en af de bedste spillere i Allsvenskan og en profil for topholdet Mjällby.”
“Vi er glade for, at vi nu har lukket en aftale med Nicklas i konkurrence med andre klubber, og vi glæder os til at se ham i FC Nordsjælland-trøjen.”