Officielt: FCN hyrer Jens Olsen som cheftræner

0
FC Nordsjælland

Foto: Shutterstock

FC Nordsjælland har fundet en erstatning for Johannes Hoff Thorup, idet klubben har ansat Jens Olsen som ny cheftræner. Det oplyser FCN mandag.

Jens Olsen er FC Nordsjællands nye cheftræner.

Det meddeler FCN på sin hjemmeside mandag, hvor det fremgår, at 49-årige Olsen altså afløser Johannes Hoff Thorup.

Olsen kommer fra en stilling som assistenttræner i klubben, og ifølge Tipsbladet er han blevet valgt foran Johnny Heitinga.

Hovedpersonen selv er glad for, at han nu skal stå i spidsen for FC Nordsjælland.

“Først og fremmest er jeg meget glad for og stolt over at kunne træde ind i den nye sæson som cheftræner,” siger han til fcn.dk og fortsætter:

“FCN er en virkelig spændende klub, som er inde i en spændende udvikling, og da muligheden for at tage endnu mere ansvar for den udvikling bød sig, var jeg ikke i tvivl,” udtaler Jens Olsen.

Den nye FCN-cheftræner har blandt andet en fortid som dansk U19-landstræner.

Avis: Bayern vil aktivere City-stjernes klausul
NetBet Casino: Underholdning på farten for fodboldfans

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE