Officielt: FCN skriver kontrakt med Johan Djourou

0

Officielt: FCN skriver kontrakt med Johan DjourouFC Nordsjælland har skrevet en toårig kontrakt med midterforsvareren Johan Djourou, bekræfter klubben på deres hjemmeside.

FC Nordsjælland har skrevet kontrakt med den tidligere Arsenal-stopper Johan Djourou.

Den 33-årige forsvarsspiller har trænet med Superliga-truppen i det nordsjællandske på det seneste, og nu får han altså en toårig aftale med klubben.

“Jeg er glad for tilgangen af en så erfaren spiller med så store lederegenskaber, og han er allerede vellidt i truppen på baggrund af hans besøg hos os. Til træningen gav han os et klart billede af, at han passer ind i vores spillestil,” udtaler cheftræner Flemming Pedersen og fortsætter:

“Johan er god på bolden og er meget dygtig til at forsvare feltet. Han er endnu ikke i fuld kamptræning og vil derfor behøve en periode for at nå op i omdrejninger, men det er bestemt en spiller, vi tror på kan gøre en forskel for os på og uden for banen,” kommenterer han.

Johan Djourou har udover storklubben Arsenal spillet for Hamburger SV, og desuden har han spillet hele 76 landskampe for Schweiz.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE