Randers FC har sikret sig den 24-årige angriber Florian Danho, der skifter til klubben fra FC Stade Lausanne-Ouchy i Schweiz. Det oplyser klubben mandag.
Florian Danho er blevet præsenteret som ny spiller i Randers FC.
Superliga-klubben meddeler således på sin hjemmeside, at man har hentet Danho i schweiziske FC Stade Lausanne-Ouchy.
Her har angriberen fået en fireårig kontrakt, og handlen glæder sportsdirektør Søren Pedersen.
“Han er en stor og stærk angriber med både fart og power, hvilket gør ham meget interessant og passende til Randers FC,” udtaler Randers FC-bossen til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Han er en god opspilsstation og er god i relationerne til sine holdkammerater. Hans acceleration og høje topfart er kvaliteter, vi har prioriteret, og hans imponerende fysiske størrelse er selvfølgelig også en stor fordel,” lyder det fra Søren Pedersen.
Randers FC indleder den nye Superliga-sæson på udebane mod Vejle Boldklub.