
Foto: Shutterstock
FC København har taget afsked med forsvarsspilleren Ruben Gabrielsen, der var lejet i franske Toulouse.
29-årige Gabrielsen nåede at spille syv kampe for FCK.
Klubben bekræfter afgangen onsdag, hvor de samtidig siger velkommen tilbage til keeperen Sten Grytebust og 19-årige Marko Stamenic, der har været udlejede til henholdsvist Vejle Boldklub og HB Køge.
FCK’s spillere er tilbage på træningsbanen på fredag, hvor Marko Stamenic samt seks andre U19-spillere i form af Elias Jelert, Mattias Jakobsen, Daniel Haarbo, Roony Bardghji og Orri Oskarsson vil træne med på førsteholdet.
FC København har planlagt tre træningskampe i januar måned, hvor de vil møde B93, FC Helsingør og Flora Tallinn.
Planen er fortsat at drage til Portugal på træningslejr i starten af februar måned, hvis det er muligt i forhold til Covid-19-situationen.