Gladbach har forstærket defensiven med den 23-årige stopper Matthias Ginter, der kommer til klubben fra Dortmund.
Gladbach har denne sommer vinket farvel til Andreas Christensen, hvis lejeophold i Tyskland kom til en ende efter to succesfulde sæsoner. Danskeren har efterladt et hul i Bundesliga-klubben, men det ser nu ud til at være lukket.
Borussia Mönchengladbach har i dag offentliggjort købet af 23-årige Matthias Ginter, der står noteret for 14 kampe for Tysklands A-landshold – senest fire ved Confederations Cup.
Forsvarsspilleren er hentet i Borussia Dortmund, hvor han nåede at spille 102 kampe. Ginter bliver officielt præsenteret som Gladbach-spiller i morgen ved middagstid.