Officielt: Goncalves skifter til FC København

0
Diogo Goncalves

Foto: Shutterstock

FC København har torsdag aften annonceret, at de har fået tilgang af Benficas offensivspiller, Diogo Goncalves.

FC Københavns offensive forstærkning med Diogo Goncalves er nu på plads.

Han er blevet købt fri af kontrakten med Benfica, og er blevet udstyret med en fireårig kontrakt i FCK, oplyser klubben torsdag aften.

Goncalves spillede 98 seniorkampe, scorede tre mål og leverede ti assists for Benfica.

Diogo Goncalves har tidligere repræsenteret S.L. Benfica, Nottingham Forest og Futebol Clube de Famalicão.

Han har desuden spillet for alle ungdomslandshold fra U15 til U21.

PC: Alle forudsætninger til profilstatus

“Diogo har alle forudsætninger for at blive en profil for F.C. København,” siger sportsdirektør Peter Christiansen til FCK’s hjemmeside og uddyber:

“Han kommer med en af de bedste spilleruddannelser, man kan få i Europa, fra Benfica, hvor han har spillet godt 100 seniorkampe, blandt andet i Champions League.”

“Vi har besøgt ham i Lissabon og gennem en periode haft rigtigt gode samtaler med ham og hans bagland, hvilket har efterladt et meget positivt indtryk af ham som person også.”

“Han er en spiller af meget høj kvalitet med store individuelle kompetencer i den offensive del af spillet, og han er også en stærk holdspiller, der tager sin del af det defensive arbejde.”

Goncalves: FCK er en stærk og ambitiøs klub

25-årige Goncalves ser frem til de nye udfordringer, der venter i FCK.

“Jeg har haft mange gode år i Benfica, men det var tid til en ny udfordring for mig, lyder det fra offensivspilleren selv i forbindelse med skiftet,” siger han til FCK’s hjemmeside og uddyber:

“FC København har gennem mange år gjort sig fortjent til at være en respekteret klub i Europa. De har fremlagt klubbens planer for mig, og jeg har haft en god og åben dialog med Jacob Neestrup og Peter Christiansen.”

“Det har givet mig indtrykket af en stærk og ambitiøs klub, der vil vinde titler og konkurrere med de bedste.”

“Jeg har set en masse videoer af holdet og den atmosfære, der er især i Parken, og det ser jeg frem til selv at opleve. Jeg ser også frem til at blive en del af holdet, og det vil jeg arbejde hårdt for.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE