Officielt: Guardiola sikrer sig Anderlecht-back

0
Officielt: Guardiola sikrer sig Anderlecht-back

Foto: Shutterstock

Manchester City har hentet den spanske Anderlecht-venstreback Sergio Gomez, hvor han har skrevet under på en fireårig kontrakt. Det oplyser klubben tirsdag.

Der har på det seneste svirret rygter om, at Manchester City-manager Pep Guardiola var på jagt efter en ny venstreback, og det har han nu fået.

De forsvarende Premier League-mestre har således sikret sig 21-årige Sergio Gomez, der kommer til Etihad fra Anderlecht i Belgien.

Gomez har sat sin underskrift på en fireårig kontrakt, der dermed løber frem til sommeren 2026.

Den spanske back er stolt over skiftet, og han ser frem til at komme i gang med den nye udfordring.

“Jeg er utrolig stolt over og glad for at være kommet til Manchester City. Det er det bedste hold i England, og jeg kan lære nye ting og udvikle mig under verdens mest enestående træner, Pep Guardiola,” udtaler Gomez ifølge klubbens hjemmeside.

Venstrebacken har en fortid i FC Barcelonas ungdomsafdeling, mens han også har været omkring Borussia Dortmund.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE