Officielt: Hammarby henter Randers-profil til sommer

0

Officielt: Hammarby henter Randers-profil til sommerMads Fenger skifter til sommer Randers FC ud med svenske Hammarby, når hans kontrakt med kronjyderne løber ud. 

Randers FC må til sommer vinke farvel til deres kaptajn og spilleren, der står noteret for flest A-kampe for kronjyderne i deres nuværende trup.

26-årige Mads Fenger har nemlig valgt at udnytte sit forestående kontraktudløb til at lave en aftale med svenske Hammarby, som han skifter til efter denne sæson.

“Jeg har haft en fantastisk tid i Randers FC, og det har ikke været nemt at tage beslutningen om at forlade klubben. Men jeg vil prøve mig af et andet sted, og tiden er helt rigtig nu.”

“Jeg vil dog give alt, hvad jeg har, for at slutte godt af i forårssæsonen og være med til at få holdet så langt op i tabellen som muligt,” udtaler Mads Fenger, der kom til Randers som yngligespiller fra Skovbakken, til hestenes hjemmeside.

I Hammerby skal Mads Fenger spille under danske Jakob Michelsen, ligesom han får en dansk holdkammerat og forsvarskollega i Bjørn Paulsen.

Klopp arbejder på Liverpools transferplan
David Boysen: Skal ikke spille i Jylland igen

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE