
Foto: Shutterstock
Chelsea FC har nu annonceret, at man har hentet den argentinske angriber Gonzalo Higuain på en lejeaftale, som gælder for resten af indeværende sæson.
Den 31-årige angriber har været udlejet til AC Milan i den første halvdel af sæsonen fra hans italienske arbejdsgiver, Juventus.
I Chelsea skal Higuain samarbejde med sin tidligere cheftræner i Napoli, Maurizio Sarri. Dengang scorede Higuain imponerende 36 mål i 35 ligakampe under Sarri.
“Jeg håber, at jeg kan betale tilbage på banen for den tillid, som Chelsea har vist mig. Jeg kan ikke vente med at komme i gang,” siger Gonzalo Higuain til Chelseas hjemmeside.