Officielt: Hobro forstærker sig med Fall

0

Officielt: Hobro forstærker sig med FallDjiby Fall er tilbage i Superligaen. Denne gang skal han repræsentere Hobro IK, som han har skrevet en halvårlig aftale med.

Hobro IK har i de sidste uger haft 33-årige Djiby Fall på prøvetræning. Det har vist sig at være så succesfuldt, at parterne har valgt at tegne papirer på hinanden.

Derfor har angriberen skrevet under på en kontrakt, der gælder for resten af kalenderåret.

“Jeg har fået et godt indtryk af Hobro IK, hvor jeg har trænet med i nogle uger, så jeg er rigtig glad for, at det nu er blevet til en fast aftale. Jeg ser frem til at hjælpe holdet med at få så mange point som muligt i Superligaen,” siger Fall til Hobros hjemmeside.

Djiby Falls Superliga-statistik viser 44 scoringer i 108 kampe, og Hobros sportschef har set en skarp Fall til træning.

“Djiby har trænet med i nogle uger nu, og han har set rigtig skarp ud, hvorfor vi har valgt at lave en halvårig aftale med ham. Han er en fysisk stærk angriber, der er god med ryggen mod mål, og så har han jo i sin tid i OB og Randers FC bevist, at han ved, hvor målet står,” siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Han er et rigtig godt supplement til vores angreb, hvor vi er ramt af lidt skader i øjeblikket.”

Fall har tidligere repræsenteret Randers FC og OB i Superligaen. Han har allerede spillet sine første minutter for Hobro her til aften, hvor han fik det sidste kvarter på banen i 3-0-nederlaget til FC København.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE