Officielt: Højbjerg er Tottenham-spiller

0
Tottenham Hotspur har netop annonceret, at Pierre-Emile Højbjerg har skrevet under på en femårig kontrakt med klubben.

Tottenham Hotspur har tirsdag aften bekræftet, at man har købt Pierre-Emile Højbjerg i Southampton.

Højbjerg har sat sin underskrift på en aftale, som gælder frem til sommeren 2025. Han får nummer fem i Tottenham-trøjen.

“Tottenham har fantastiske spillere, en fantastisk manager og et fantastisk setup, og så er fansene ikke mindst de bedste i ligaen. Jeg føler mig heldig og stolt over at være en del af det, og jeg vil give alt,” siger Højbjerg til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Det vigtigste for mig var, at jeg kom til en klub, hvor jeg kunne se mig i mange år. Tottenham var den eneste ene, og jeg er meget stolt og spændt. Jeg tror, at klubben går en fantastisk fremtid i møde, og det ville jeg gerne være en del af.”

Dermed kan danskeren sætte punktum for en fireårig periode i Southampton, som betød på 128 kampe med fem mål og seks assists til følge.

Transfersummen for 25-årige Højbjerg ligger ifølge engelske medier på 15 millioner pund plus bonusser, svarende til 124 millioner kroner plus diverse præstationsbonusser.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE