Bundesliga-klubben Hoffenheim har været på rov i Sønderjyske, hvor man har sikret sig målmanden Jakob Busk på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Jakob Busk er skiftet fra Sønderjyske til Hoffenheim.
Det meddeler begge klubber på deres hjemmeside, hvor det fremgår, at der er tale om en lejeaftale for keeperen.
31-årige Busk rykker dermed til Hoffenheim for det resterende af denne sæson.
Målmanden takker Sønderjyske i forbindelse med skiftet.
“Jeg vil gerne takke Sønderjyske Fodbold for en god tid. Selv om det har været kort, har jeg virkelig nydt det, og jeg har været glad for at bo i Haderslev og have min daglige gang i Haderslev Idrætscenter,” siger han til klubbens hjemmeside og fortsætter:
“Jeg føler, vi er lykkedes med det, vi gerne ville. Jeg kom hjem for at få fast spilletid, og klubben har også fået det, den søgte. I det hele taget har det bare været et rigtigt godt match,” udtaler Jakob Busk.
Målmanden har en fortid i klubber som Union Berlin og FC København.