Officielt: Horsens henter Tobias Arndal

0

Officielt: Horsens henter Tobias ArndalAC Horsens har i dag skrevet en etårig kontrakt med den 19-årige spiller, Tobias Arndal, der tidligere har spillet i Fynsserien og Danmarksserien.

19-årige Tobias Arndal har prøvetrænet i AC Horsens i de sidste uger, og han har imponeret så meget at parterne har skrevet en etårig aftale.

“Tobias har gjort det fremragende til træning og overrasket os helt vanvittigt. Han er et fantastisk menneske og en dygtig og klog spiller, der kan spille alle pladser, og han har et kæmpe potentiale. Han er ikke gået den gængse vej som fodboldspiller, men han kommer fra et fantastisk miljø på Oure Idrætsefterskole, og han har taget os alle med storm,” fortæller manager Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.

19-årige Arndal, der både kan benyttes på de fleste positioner, men primært spiller back og på midtbanen, glæder sig til den nye udfordring.

“Trænerteamet, staben omkring holdet og spillerne er fremragende, og jeg er rigtig glad for, at jeg nu bliver indlemmet i et professionelt miljø, hvor jeg kan satse 100 procent på fodbold og koncentrere mig om at yde maksimalt på banen. Det kræver selvfølgelig en tilvænningsperiode at gå fra Danmarksserien til superligafodbold, for niveauet og tempoet er højt, men det er gået fint indtil videre. Her i AC Horsens har jeg en god platform i forhold til min udvikling, for det gør mig kun bedre at spille med så gode spillere til dagligt,” siger Tobias Arndal.

Tobias Arndal har spillet seniorfodbold i de sidste tre år i Fynsserien og Danmarksserien for TPI og Oure Fodboldakademi.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE