Officielt: Horsens sælger en – henter to

0

Officielt: Horsens sælger en - henter toAC Horsens har onsdag haft travlt på direktionsgangen. Man har solgt midtbanespilleren Sivert Heltne Nilsen og hentet to spillere.

Den norske spiller Sivert Heltne Nilsen er i dag blevet solgt af AC Horsens.

Superliga-klubben har solgt Nilsen til den svenske klub Elfsborg.

AC Horsens købte ham for et år siden i Brann, hvor han på det tidspunkt var klubbens dyreste indkøb i historien.

I denne sæson har han også ageret som anfører, mens han også har spillet i midterforsvaret i samtlige fem kampe.

Nordmanden nåede at score et enkelt mål i sine 34 kampe for AC Horsens.

To nye forstærkninger

AC Horsens har onsdag også annonceret tilgangen af to spillere.

Man har hentet forsvarsspilleren Alexander Ludwig i OB, og han har underskrevet en fireårig kontrakt.

26-årige Ludwig har tidligere været i klubben fra sommeren 2017 til sommeren 2018. Dengang blev han noteret for 38 kampe.

Klubben har også styrket sig i den modsatte ende af banen. Man har nemlig også sikret sig papirer på den 25-årige serbiske offensivspiller Uros Nenadovic.

Han skifter transferfrit efter senest at have spillet for armenske Alashkert.

I netop Alashkert scorede han 22 mål i 92 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE