Officielt: Jack Wilshere stopper karrieren

0
Officielt: Jack Wilshere stopper karrieren

Foto: Shutterstock

Efter AGF-exitet bekræfter Jack Wilshere i dag, at han lægger støvlerne på hylden i en alder af 30 år.

AGF blev den sidste klub, som den engelske midtbanespiller, Jack Wilshere, nåede at repræsentere i fodboldkarrieren.

30-årige Wilshere har i dag meddelt, at han indstiller karrieren og lægger støvlerne på hylden.

“I dag annoncerer jeg mit karrierestop som professionel fodboldspiller. Det har været en utrolig rejse fyldt med så mange fantastiske øjeblikke, og jeg føler mig privilegeret over alt det, som jeg har opnået,” skriver Wilshere på sine sociale medier og uddyber:

“Jeg har levet min drøm fra jeg var en helt lille dreng og sparkede til en bold i haven til at være anfører for mit elskede Arsenal, og at spille for mit land ved en VM-slutrunde.”

Jack Wilshere nåede at spille 197 kampe for Arsenal FC, hvor han scorede 14 mål og leverede 30 assists.

Derefter spillede han i Bournemouth, West Ham, Bolton og til sidst AGF, som han nåede at spille 14 Superliga-kampe for.

Englænderen nævner intet om sine fremtidsplaner, men han er blevet kædet sammen med et job som træner i Arsenals ungdomsakademi.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE