Forleden blev Chelsea FC enige med Valencia om en overgangssum på den spanske landsholdsspiller, Juan Mata. Nu er de personlige aftaler så på plads.
Valencia solgte i sidste sæson deres to største profiler på holdet, David Villa og David Silva. Nu har man igen skilt sig af med en profil i dette transfervindue.
Der er således tale om Juan Mata, der nu officielt skifter til engelsk fodbold og Chelsea FC. Her kan han glæde sig over at få en aftale, der løber over de næste fire år.
“Valencia var en stor klub, men jeg blev nødt til at forlade klubben for at skifte til en endnu større klub. Det handler alt sammen om mulighederne for at få trofæer, og dem har jeg her,” udtaler Juan Mata således til klubbens hjemmeside.
23-årige Juan Mata nåede at spille 129 kampe for Valencia, hvor han nåede at score 33 mål.