
Foto: Shutterstock
Juventus fyrede tidligere fredag cheftræner Andrea Pirlo, og nu har man i stedet ansat Massimiliano Allegri, som tidligere har været i storklubben.
Juventus-klubikonet Andrea Pirlo blev tidligere fredag fyret som cheftræner i den italienske storklub, og nu har man hans afløser på plads.
Det drejer sig om en velkendt skikkelse i form af Massimiliano Allegri, som klubben har præsenteret på sin hjemmeside.
Tidligere har Allegri haft stor succes i Serie A-giganten, hvor han var i perioden fra 2014 til 2019, hvor han vandt Serie A fem gange.
I 2019 valgte han så at tage en pause fra at være cheftræner, men nu er den 53-årige italiener tilbage i trænergerningen.
Det fremgår ikke af meldingen fra Juventus, hvor lang en kontrakt Allegri har fået i storklubben, men flere medier spekulerer i en aftale frem til 2015.
Juventus skuffede stort i den netop afsluttede Serie A-sæson, hvor de dog endte med at kvalificere sig til Champions League.