
Foto: Shutterstock
Der har været sået tvivl ved Toni Kroos’ fremtid i Real Madrid, men i dag blev den tvivl fjernet.
Kroos har nemlig skrevet under på en ny kontrakt med Real Madrid, som gælder frem til sommeren 2023.
“På dette tidspunkt er en kontraktforlængelse spciel og et godt tegn for klubben. Klubben og jeg har et godt forhold. Jeg kom i 2014 og siden den første dag har jeg følt mig veltilpas i klubben. Det er et specielt forhold og jeg håber, at vi vil være sammen meget længere,” siger Toni Kroos til klubbens hjemmeside.
29-årige Kroos har repræsenteret Kongeklubben siden sommeren 2014, hvor han skiftede fra tyske Bayern München.
I den netop afsluttede sæson spillede han 43 kampe, nettede en enkelt gang og leverede seks assists.
Hidtil har dødboldsspecialisten totalt set spillet 233 kampe, scoret 13 mål og leveret 59 assists.