Athletic Bilbaos legendariske angriber, Artiz Aduriz, har valgt at indstille karrieren i en alder af 39 år, grundet hofteproblemer.
Artiz Aduriz har spillet sin sidste La Liga-kamp. I en alder af 39 år har han besluttet at stoppe karrieren.
Den legendariske angriber ønsker at passe på sig selv, og da han døjer med hofteproblemer har han set sig nødsaget til at lægge støvlerne på hylden.
“Tiden er kommet. Jeg har mange gange sagt, at fodbolden forlader dig, før du forlader den,” skriver Aduriz på Twitter, hvor han også afslører, at han skal hofteopereres.
“I skal ikke bekymre jer om mig. Det her er kun en anekdote. Lad os glemme de finaler, vi drømte om, for vi skal nok få tid til at sige farvel. Tiden er kommet til at sige farvel, og sådan her ender rejsen for mig – uforglemmelig og fantastisk fra start til slut.”
Aduriz nåede at spille 405 kampe med 172 mål til følge for Athletic Bilbao. Han har tidligere også spillet for Valencia, Real Mallorca samt Valladolid.
Han står desuden noteret for 13 A-landskampe for Spanien med to scoringer til følge.
— Aritz Aduriz (@AritzAduriz11) May 20, 2020