Officielt: Leipzig henter Evertons Lookman

0

Officielt: Leipzig henter Evertons LookmanRB Leipzig har skrevet en femårig kontrakt med Evertons unge offensivspiller Ademola Lookman, der i sidste sæson var på leje i den tyske klub.

I januar 2018 lejede RB Leipzig den unge kantspiller Ademola Lookman i Everton.

I den tyske storklub imponerede stortalentet med flere mål og assists, men det lykkedes ikke at få lavet en permanent aftale med englænderen.

Det er til gengæld sket nu. Sidste sæsons nummer tre i Bundesligaen meddeler nemlig, at de har sikret sig Lookman på en femårig kontrakt, som altså løber frem til sommeren 2024.

RB Leipzig betaler efter sigende cirka 190 millioner kroner for Lookman, som nu endegyldigt forlader Everton, hvor han har spillet de sidste to og et halvt år.

21-årige Lookman bliver i RB Leipzig blandt andet klubkammerat med den danske angriber Yussuf Poulsen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE