Officielt: Leipzig lejer Roma-angriber

0

Officielt: Leipzig lejer Roma-angriberRB Leipzig meddeler, at de lejer AS Romas tjekkiske angriber Patrik Schick i den kommende sæson. Den tyske klub har fået en købsoption med i lejeaftalen.

Klokken 18:00 lukkede transfervinduet i Tyskland, men kort før deadline nåede RB Leipzig at forstærke truppen.

Således har den tyske storklub hentet AS Roma-angriberen Patrik Schick på en lejeaftale, der løber indtil næste sommer.

Derudover har Leipzig fået en købsoption med i aftalen, som de altså kan gøre brug af, hvis de bliver tilfredse med den tjekkiske landsholdsspillers præstationer.

23-årige Schick nåede to sæsoner i den italienske hovedstadsklub, hvor han dog aldrig for alvor blev et hit. Inden da tørnede han ud for Serie A-kollegerne fra Sampdoria.

I Leipzig skal Schick blandt andet slås om spilletiden med danske Yussuf Poulsen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE