Officielt: Liverpool rekordkøber Alexander Isak

0
Alexander Isak

Foto: Shutterstock

Alexander Isak kan nu kalde sig Liverpool FC-spiller efter en længere transfersaga. Handlen er historisk stor.

Den største transfersaga i sommerens transfervindue har fået sin afslutning.

Liverpool FC er endt med at være sejsherre, eftersom at de er lykkedes med at købe Newcastle Uniteds angrebsstjerne, Alexander Isak.

Det sker på trods af at Newcastles ledelse ikke var meget for at lade den svenske stjerneangriber skifte klub og tilmed til en direkte konkurrent.

Ifølge Sky Sports og Fabrizio Romano, så lyder transfersummen på 125 millioner pund, hvilket svarer til 1,08 millioner kroner.

Det gør handlen til den dyreste i Premier Leagues historie.

Isak har fået trøjenummer 9 hos The Reds, og han har underskrevet en seksårig aftale.

“Det har været en lang rejse at nå hertil, men jeg er super glad for at være en del af det her hold, den her klub og alt, hvad den står for. Det er noget, jeg er stolt af, og jeg glæder mig til det,” siger Alexander Isak til Liverpools hjemmeside og tilføjer:

“Jeg er bare glad for, at det er faldet på plads, og jeg kan ikke vente med at komme i gang med arbejdet. Jeg glæder mig til at møde mine holdkammerater og fansene og være tilbage på banen.

“Jeg har meget at bidrage med. Jeg har meget, som jeg skal forbedre. Jeg er angriber, men jeg giver altid alt for holdet. Primært mål, men også mere end det. Jeg vil vinde alt. Jeg vil skrive historie.”

Han nåede at spille 109 kampe for Newcastle med 62 scoringer og 11 assists til følge.

Officielt: Leipzig sælger Harder-konkurrent
Officielt: PSG-midt sælges til La Liga

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE