
Foto: Shutterstock
Ben Woodburn skal i denne sæson spille i League One for Blackpool, der har lejet den 21-årige Liverpool-spiller. Det bekræfter Liverpool på deres hjemmeside.
I den forgangne sæson var offensivspilleren Ben Woodburn udlejet til Oxford United i League One, den tredje bedste række i England.
Hér blev det til 16 kampe for talentet, med en enkelt scoring og fem assists i en sæson, der blev præget af en ærgerlig ankelskade.
Denne sæson bliver nu også brugt i League One for 21-årige Ben Woodburns vedkommende, da han fredag eftermiddag er blevet udlejet til Blackpool. Det bekræftes af Liverpool på deres hjemmeside.
Den unge Liverpool-spiller var også udlejet i 2018/19-sæsonen, hvor han spillede otte kampe for Sheffield United.
Woodburn har til dags dato spillet 11 førsteholdskampe for Liverpool, hvor han har bidraget med en enkelt scoring.
Ben Woodburns kontrakt med Liverpool løber frem til sommeren 2022.