Officielt: Lössl skifter til Premier League-klub

0
Officielt: Lössl skifter til Premier League-klub

Foto: Huddersfield

Jonas Lössl skal i den kommende sæson tørne ud i Premier League, da han skifter til oprykkerklubben Huddersfield på en etårig lejeaftale.

Jonas Lössl er kommet i overskud i Mainz efter klubbens køb af René Adler i HSV, og det har danskeren nu taget konsekvensen af.

Således har den 28-årige landsholdsmålmand takket ja til et skifte til Premier League-oprykkerne fra Huddersfield, hvor han er tiltænkt en startplads i buret på John Smith’s Stadium.

Jonas Lössl skifter på en etårig lejeaftale, der indeholder en købsoption, og han får fine ord med på vejen af sin nye træner Daniel Wagner:

“Han (Jonas Lössl, red.) var en del af Mainz, der havde en svær sæson i 2016/2017, og det er derfor, vi har en sjælden chance for at bringe en spiller af hans kvalitet ind på leje. Jeg tror virkelig på hans talent og potentiale.”

“Jonas har alle de kvaliteter, man gerne vil have i en moderne målmand. Han er en god shot-stopper, har en god tilstedeværelse og er god med bolden ved fødderne,” fortæller Huddersfield-træneren til klubbens hjemmeside.

Jonas Lössl bliver i Huddersfield holdkammerat med danske Philip Billing.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE