Officielt: Lukaku skifter til Chelsea FC

0

Officielt: Lukaku skifter til Chelsea FCChelsea FC blev enig med Anderlecht om en pris på Romelu Lukaku forleden. Nu er de engelske giganter så nået til enighed med det belgiske stortalent.

Belgieren Romelu Lukaku har været sat i forbindelse med de engelske vicemestre, Chelsea FC, gennem længere tid. Forleden blev London-klubben så enig med Anderlecht om en pris på den 18-årige angriber, der lyder på i omegnen af 170 millioner kroner.

Nu er de personlige aftaler også kommet på plads, og stortalentet har underskrevet en femårig kontrakt.

Dermed kan 18-årige Lukaku trække i Chelsea-trøjen. Belgieren er da også selv glad og stolte over, at han nu kan få lov at bære den blå trøje.

“Fantastisk. Det er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg har drømt om at spille på denne scene, siden jeg var ti år. Jeg har tænkt over det at give hånd til spillere som John Terry, Frank Lampard og Didier Drogba. Det er fantastisk at komme til en så stor klub med store ambitioner,” udtaler Romelu Lukaku således til et spørgsmål om, hvordan det er at være blevet Chelsea-spiller.

Romelu Lukaku nåede at optræde i 73 kampe for Anderlecht, hvor det blev til 33 mål. Samtidig har han i en alder af 18 år spillet ni landskampe allerede.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE