Lyngby og 33-årige Thomas Gulborg Christensen er blevet enige om en etårig kontraktforlængelse.
Thomas Guldborg Christensen fik sidste sæson ødelagt af skader, hvorfor det kun blev til to kampe for stopperen.
Nu er 33-årige TC, som han kaldes, tilbage i fuld vigør, og det fejrer han ved at forlænge sin kontrakt med Lyngby frem til næste sommer.
“Jeg er selvfølgelig super glad for, at jeg har fået forlænget min kontrakt. Da jeg blev opereret i efteråret, var mit første mål naturligvis at blive klar igen. Det andet mål var at få forlænget min kontrakt, så jeg er enormt stolt over, at begge dele er lykkes,” udtaler den rutinerede forsvarsspiller til Lyngbys hjemmeside.
Thomas Guldborg Christensen er en del af et midtstopper team i Lyngby, der tæller Hallgrimur Jonasson, Thomas Sørensen, Mathias Tauber og Kevin Tshiembe.