Officielt: Lyngby køber stortalentet Gustav Fraulo

0

Officielt: Lyngby køber stortalentet Gustav FrauloSuperliga-klubben Lyngby BK har forstærket sig på den centrale del af midtbanen, hvor man har hentet 18-årige Gustav Fraulo i portugisiske CD Mafra.

Gustav Fraulo har en fortid i FC Midtjylland, og nu er han på plads i en anden Superliga-klub.

Lyngby BK meddeler således på sin hjemmeside tirsdag, at man har sikret sig det bare 18-årige midtbanetalent.

Fraulo kommer til klubben fra FCM’s søsterklub, portugisiske CD Mafra, og har fået en langsigtet aftale i Lyngby.

Her løber hans nye kontrakt således helt frem til sommeren 2028, og skiftet glæder den unge midtbanespiller.

“Jeg har altid haft et rigtig godt indtryk af Lyngby Boldklub, og klubben har et godt ry for deres talentarbejde. Så jeg er rigtig glad for, at jeg nu kan kalde mig Lyngby Boldklub-spiller,” udtaler Gustav Fraulo til klubbens hjemmeside.

Fraulo står noteret for en række U-landskampe for Danmark, herunder seks optrædener for U19-landsholdet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE