
Foto: Shutterstock
32-årige Ilkay Gündogan forlader Manchester City til fordel for FC Barcelona.
Det har catalanerne netop annonceret. Gündogan forlader dermed Manchester City efter syv år i klubben.
Han har skrevet under på en kontrakt, der gælder til sommeren 2025 med option på yderligere et år.
Han skifter til FC Barcelona på en fri transfer, da hans kontrakt stod til at udløbe denne sommer.
“Efter syv år slutter en vidunderlig tid. I hjalp mig til at opnå alle mine drømme og I vil altid have en plads i mit hjerte. En gang blå, altid blå. Tak, Manchester City,” skriver Gündogan på Twitter.
Gündogan nåede at spille 304 kampe, score 60 mål og levere 40 assists for Manchester City, som han skiftede til fra Borussia Dortmund i 2016.
Gündogan: FC Barcelona eller ingenting
“Hvis jeg skulle skifte klub, var Barcelona den eneste, som gav mening for mig. Det var Barcelona eller intet,” siger Gündogan til The Players Tribune og uddyber:
“Jeg har drømt om Barcelona lige siden, jeg var en dreng. Jeg er overbevist om, at jeg har et par gode år tilbage på højeste niveau, og jeg vil bruge dem på at få Barcelona tilbage, hvor klubben hører til.”
“Da jeg talte med Xavi om projektet, føltes det hele naturligt. Jeg ser mange ligheder mellem os som mennesker og i vores syn på spillet.”