
Foto: Shutterstock
Manchester United har netop annonceret tilgangen af den hollandske angriber, Wout Weghorst.
Den 30-årige angriber har skrevet under på en lejeaftale, der gælder frem til juni måned i år.
Han er ejet af engelske Burnley, men var faktisk udlejet til tyrkiske Besiktas for hele indeværende sæson.
Manchester United har dog fået den aftale annulleret ved at betale en kompensation til tyrkerne på omkring 21 millioner kroner.
Der nævnes intet om en købsoption i lejeaftalen mellem Burnley og Manchester United.
Wout Weghorst spillede 18 kampe, scorede ni mål og leverede fire assists. I Burnley-regi står han noteret for 20 kampe, to mål og tre assists.
Han har spillet flest kampe i karrieren for tyske Wolfsburg, hvor han spillede 144 kampe, scorede 70 mål og leverede 22 assists.