Officielt: Marcelo indstiller karrieren

0
Officielt: Marcelo indstiller karrieren

Foto: Shutterstock

Den brasilianske back-legende, Marcelo, stopper nu karrieren i en alder af 36 år efter en glorværdig karriere.

Den tidligere brasilianske landsholdsprofil, Marcelo, har i dag besluttet sig for at lægge støvlerne på hylden.

36-årige Marcelo kan se tilbage på en flot karriere, hvor han på klubniveau mest vil huskes for at have repræsenteret Real Madrid.

“Min kærlighed til fodbold kommer fra min bedstefar. Han ønskede, at jeg skulle være professionel fodboldspiller, og han gjorde alt i sin magt for at få det til at ske,” siger han på sine sociale medier og tilføjer:

“Som 18-årig bankede Real Madrid på min dør, og jeg valgte at skifte hertil. Nu kan jeg med stolthed sige, at jeg er en ægte Madrileno. Sammen med min kone har jeg bygget en familie.”

“Det blev til 16 sæsoner, 25 trofæer, fem Champions League-titler, rollen som anfører og så mange magiske aftener på Bernebeu. Sikken en rejse. Real Madrid er en unik klub, og Madridismo er en ubeskrivelig følelse.”

Marcelo prøvede at vinde hele 28 trofæer, hvor hovedparten som nævnt blev vundet med Real Madrid.

Den brasilianske venstreback vandt seks La Liga-trofæer, fem Champions League-trofæer, to Copa del Rey-trofæer og mange flere.

I 2022 forlod Marcelo Real Madrid til fordel for græske Olympiakos, hvorefter han skiftede tilbage til barndomsklubben Fluminense i hjemlandet.

Siden 3. november 2024 har han været uden klub, og nu er punktummet altså sat.

Totalt set spillede han 721 kampe, scorede 58 mål og leverede 117 assists.

For Brasiliens A-landshold spillede han 58 kampe, og han var med til at vinde sølv og bronze ved OL samt guld ved Confederations Cup i 2013.

Marcelos fulde navn er Marcelo Vieira da Silva Júnior, og han skiftede til Real Madrid den 1. januar 2007, hvor de betalte 6,5 millioner euro for ham.

Officielt: Sergio Ramos skriver med ny klub
Medie: Liverpool kigger på billig Barca-spiller

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE