Der er gang i svingdøren i Marseille, og nu har den franske klub annonceret lejeaftaler med Mauricio Isla og Paolo De Ceglie – begge fra Juventus.
For kort siden kunne Juventus offentliggøre en lejeaftale med Marseilles Mario Lemina. Nu handler de to klubber med omvendte fortegn.
Marseille har nemlig lejet højrebacken Mauricio Isla, 27 år, og venstrebacken Paolo De Ceglie, 27 år, i Juventus. Ingen af de to havde udsigt til spilletid i Torino, men skal nu slås om træner Míchels gunst med hhv. Javier Manquillo og Benjamin Mendy.
Der er en købsoption inkluderet i aftalen med Mauricio Isla. De Ceglie skal i udgangspunktet tilbage til Juventus efter sæsonen.