Officielt: Matic til Manchester United

0

Officielt: Matic til Manchester UnitedManchester United har sikret sig Chelsea-midtbanespilleren Nemanja Matic. Det bekræftede begge klubber i dag. José Mourinho er glad for købet.

28-årige Nemanja Matic fortsætter karrieren i Manchester United, hvor han har skrevet under på en treårig kontrakt med en option på yderligere et år.

Dermed bliver den nu tidligere Chelsea-spiller genforenet med José Mourinho, der tidligere var manager i London-klubben.

“Nemanja er en Manchester United-spiller og en José Mourinho-spiller. Han repræsenterer alt det vi gerne vil have af en spiller; han er loyal, stabil, ambitiøs og en holdspiller,” fortæller José Mourinho til Manchester Uniteds hjemmeside og uddyber:

“Jeg vil gerne takke for hans lyst til at komme til klubben, for uden den ville det være umuligt. Jeg er sikker på, at vores spiller og fans kommer til at elske ham.”

United betaler angiveligt godt 333 millioner kroner for midtbanespilleren, som i sidste sæson spillede 40 kampe for London-mandskabet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE