Officielt: Matt Doherty er tilbage i Premier League

0

Officielt: Matt Doherty er tilbage i Premier LeagueDen tidligere Tottenham-spiller Matt Doherty er tilbage i Premier League, hvor han har skrevet kontrakt med Wolverhampton. Det bekræfter klubben torsdag.

Tidligere på sommeren tog Matt Doherty afsked med Atletico Madrid, hvor han havde kontraktudløb.

Og nu har den 31-årige højreback fået sin fremtid på plads.

Wolverhampton meddeler således på sin hjemmeside, at man har hentet den rutinerede forsvarsspiller på en fri transfer.

Doherty, der spillede i Wolves fra 2012 til 2020, har skrevet under på en treårig aftale.

Sportsdirektør Matt Hobbs er glad for, at forsvareren nu gør comeback i klubben.

“Vi er meget glade for, at Matt er tilbage. Han er en, som manageren virkelig ønskede at tilknytte, da han vidste, at han var fri på markedet,” udtaler han til klubbens hjemmeside.

Matt Doherty står allerede noteret for hele 302 kampe for Wolves, hvor han har scoret 28 mål og lavet 41 assists.

Han har dertil spillet 36 kampe for det irske landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE