West Ham har solgt den 28-årige argentiner, Mauro Zarate, til Fiorentina. Det bekræfter englænderne her til aften.
Igennem sin agent ytrede Mauro Zarate i dag et stort ønske om at vende tilbage til italiensk fodbold, hvor han tidligere har optrådt for Lazio og Inter Milan.
Og dét ønske er nu blevet opfyldt. Således vender den 28-årige offensivsspiller tilbage til Serie A, hvor han for fremtiden skal tørne ud for Fiorentina.
“Zarate skifter til Fiorentina på en permanent kontrakt. West Ham vil gerne takke Mauro for hans indsats i klubben og ønsker ham held og lykke med hans fremtidige karriere,” skriver Zarates nu tidligere klub, West Ham, på sin Twitter-profil.
Mauro Zarata var ellers en nogenlunde fast bestanddel af West Hams hold i efteråret. 15 kampe blev det til for argentineren, hvoraf de ni af dem var fra start.