Officielt: Michelsen er færdig i OB til sommer

0

Officielt: Michelsen er færdig i OB til sommerSuperliga-klubben OB og Jakob Michelsen går hver til sit denne sommer, når cheftrænerens kontrakt udløber. Det meddeler OB på deres hjemmeside. 

OB skal have sig en cheftræner til sommer, da klubben har valgt ikke at forlænge aftalen med Jakob Michelsen, som står til at udløbe efter sæsonen.

“Trods placeringsmæssige forbedringer i de sidste to og en halv sæson har perioden også været præget af svingende resultater,” oplyser OB i en pressemeddelelse.

“Derfor ønsker klubben at hyre en trænerprofil, der kan skabe mere stabilitet og bedre resultater,” lyder det fra fynboerne.

“Der har dog på det seneste været fremgang i spil og resultater, og derfor har klubben fuld tillid til, at Jakob Michelsen i forårssæsonen vil udføre sit job med samme ærgerrighed og professionalisme som i hele sin kontraktperiode og fortsat vil arbejde på at skaffe OB i top seks i 3F Superligaen 20/21,” skriver OB i pressemeddelelsen.

40-årige Michelsen har været i Superliga-klubben siden 2018 og har ført dem til en femte- og syvendeplads i den bedste danske række.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE