Officielt: Mourinho køber Chelsea-angriber

0
Officielt: Mourinho køber Chelsea-angriber

Foto: Shutterstock

AS Roma med José Mourinho som manager har i dag købt Chelsea FC’s Tammy Abraham. Transfersummen lyder angiveligt på cirka 300 millioner kroner.

23-årige Tammy Abraham var kommet i overskud i Chelsea FC, efter at man havde købt Romelu Lukaku i Inter Milan.

Derfor er Abraham i dag skiftet til AS Roma, som har José Mourinho som manager.

Angriberen med både rødder i England og Nigeria, har skrevet under på kontrakt, som gælder til sommeren 2026.

Romerne har angiveligt betalt omkring 40 millioner euro, svarende til 300 millioner kroner, plus diverse præstationsbonusser.

Abraham nåede at spille 82 førsteholdskampe i Chelsea, hvor han scorede 30 mål.

Han står desuden noteret for seks A-landskampe for England med en enkelt scoring til følge.

Det er første gang i karrieren, at han skifter til en udenlandsk klub, eftersom han hidtil kun har repræsenteret Chelsea og klubbens ungdomshold samt Aston Villa, Swansea og Bristol City på lejeaftaler.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE