
Foto: Shutterstock
Mandag aften forsvandt det fly, som skulle fragte Cardiff Citys rekordindkøb, Emiliano Sala, fra Nantes til Cardiff.
Siden da har Guernsey Politi arbejdet ihærdigt på at finde frem til det, men uden succes. Og torsdag har myndighederne meddelt, at de har indstillet jagten på det forsvundne fly.
Guernsey Politi oplyser på Twitter, at man endnu ikke har fundet spor af flyet, på trods af intensiv eftersøgning fra tre fly, fem helikoptere og to skibe. De har kombineret brugt 80 timer på at lede efter flyet.
“Chancerne for overlevelse på dette tidspunkt er ekstremt begrænsede,” skriver David Barker, som har stået i spidsen for eftersøgningen.
Barker oplyser, at man vil fortsætte med at informere passerende skibe om at holde øje efter spor fra det forsvundne fly.